Dagbog

Pelsfarve og genetik

Labradoren kommer i tre forskellige farvevarianter: sort, gul og brun (også kaldet: chokoladefarvet). ( Dog kommer puddelen i flere  farvevarianter , hvid og grå )  Hvilken farve hunden får bestemmes af hvilke gener der optræder to bestemte steder i hundens arvemasse (DNA), kaldet Locus B og Locus E. Locus B bestemmer tætheden af pelsens farvekorn og afgør om hunden bliver sort eller brun, og Locus E bestemmer om der overhovedet produceres farvestof, og dermed om hunden bliver gul eller en af de mørke farver. Den gule variant kan variere fra næsten hvid (off-white) til gylden eller rødlig.

Labradoren har som alle andre hunde 78 kromosomer (mod menneskets 46), ordnet parvis i 39 par. For hvert par gælder det at det ene kromosom arves fra moren, det andet fra faren. Locus B og Locus E findes således begge i to udgaver hos hver enkelt hund, på det kromosom som er arvet fra moren, og på det kromosom som er arvet fra faren. Genvarianterne for gul og brun er recessive gener, dvs. de skal optræde på begge kromosomer (=være homozygote) for give henholdsvis brun eller gul pelsfarve, mens de varianter der resulterer i sort pelsfarve er dominante, og derfor kun behøver at optræde på en enkelt af kromosomerne, for at resultere i sort pelsfarve.

Det betyder, at hvis vi tager udgangspunkt i sort, som er den almindeligste farve, så bliver pelsen sort, hvis genet for den sorte variant (normalt skrevet med stort B eller stort E) er til stede på mindst et af kromosomerne, ved både Locus B og Locus E.

Følgende kombinationer giver derfor sort pelsfarve: (B/B E/E) = type I, (B/B E/e) = type II, (B/b E/E) = type III & (B/b E/e) = type IV.

Er genet for gen gule variant (lille e) til stede på begge kromosomer ved Locus E, bliver pelsen gul, uanset hvilke gener der findes på Locus B.

Følgende kombinationer giver derfor gul pelsfarve: (B/B e/e) = type V, (B/b e/e) = type VI & (b/b e/e) = type VII.

Gule hunde med gentype VII er desuden kendetegnet ved en leverfarvet næse.

Er genet for den brune variant (lille b) til stede på begge kromosomer ved Locus B, bliver pelsen brun (med mindre genet for gen gule variant (lille e) til stede på begge kromosomer ved Locus E – så bliver pelsen gul og næsen leverfarvet).

Følgende kombinationer giver derfor brun pelsfarve: (b/b E/E) = type VIII & (b/b E/e) = type IX

Fordelingen af pelsfarver i et kuld kan dermed bestemmes ud fra følgende skema (gul* = helt eller delvist med leverfarvet næse):

Ud fra ovenstående skema kan man fastlægge nogle få tommelfingerregler:

Parrer man to gule hunde bliver alle hvalpe gule. Parrer man to brune hunde får man stort set kun brune hvalpe, dog af og til enkelte gule hvalpe med leverfarvet næse. Parrer man en brun og en gul hund, eller sort med sort eller en anden farve kan man til gengæld få alle pelsfarver, selvom sort og sort dog oftest giver sorte hvalpe, og gul og sort oftest giver et kuld som består af både sorte og gule hvalpe.